I øjeblikket, bortset fra polyaluminiumchlorid, er der ingen andre stoffer, der kan opnå en bedre flokkuleringseffekt, hovedsageligt fordi det har en god viskositet i vand. Viskositeten af polyaluminiumchlorid er relateret til dets aluminiumoxidindhold og relativ densitet, som er en indikator for de effektive komponenter. Jo større densitet af produktet er, jo højere er dets aluminiumoxidindhold, og når aluminiumoxidindholdet øges, vil dens viskositet også stige. De faktorer, der påvirker viskositeten, inkluderer hovedsageligt følgende:
1. molekylær form: Formen af polyaluminiumchlorid, der er opløst i vand, kan især påvirke behandlingen af behandlingen; Generelt har lange kæder en større viskositet end korte kæder.
2. Molekylvægt: Den molekylære vægt her henviser til vægten på 1 mol af det kemiske middel; Jo større molekylvægt er, jo højere er den relative viskositet.
3. ladningstæthed: Vi ved alle, at kemiske reagenser, der er opløst i vand, helt sikkert vil have kationer og anioner; For eksempel, velkendte divalente jernioner og trivalente aluminiumioner, disse ioner selv har en bestemt ladning, og jo højere ladningsnummeret er, jo større er viskositeten af opløsningen.
4. type og koncentration af elektrolytter: elektrolytterne i vand inkluderer hydrogenioner og hydroxidioner; Hvis ladningstætheden er for høj, kan den forårsage frastødelse mellem ioner, hvilket reducerer længden af de udvidede kæder, hvilket vil påvirke koncentrationen af polyaluminiumchlorid.
